
-
Jeg har levet et priviligeret liv, men jeg har også stået på kanten og tænkt, at "nu må det hele bare gerne stoppe".
-
Selv mine dårligste dage er jeg taknemmelig for at kunne opleve. Alternativet ønsker jeg ikke.
-
Jeg kan kun vide at tingene er træls, når jeg ved, det hele kan være bedre. Det er en kæmpe ressource.
Siden år 2000 har jeg levet af at hjælpe andre mennesker med at have det godt i dem selv. De første mange år som personlig træner og holdinstruktør i et fitnesscenter i Odense.
Jeg fandt hurtigt ud af, at min passion lå i at hjælpe de mennesker, der ikke bare ville se bedre ud, men hvor det havde en afgørende betydning for deres mentale og fysiske trivsel, at jeg hjalp dem.
Ønsket om at blive stærkere i den mentale del af træningen, førte mig til at tage en yogauddannelse, og med de åndedrætsteknikker, jeg dér lærte, hjalp jeg blandt andet stresssygemeldte til igen at kunne gå ture i naturen uden at få angstanfald.
Dette fik mig til at dykke endnu dybere ned i arbejdet med psyken. I første omgang ved at læse en masse om mentaltræning, samtidig med at jeg brugte mig selv som "forsøgskanin".
I mentaltræningen stiftede jeg bekendtskab med hypnose og hypnoterapi. Det var noget, jeg kun havde hørt om og set på tv indtil da, men det var et kvantespring for mig at opleve det på egen krop.
Jeg uddannede mig derfor til mentaltræner og hypnoterapeut, og jeg tog med det samme en videreuddannelse inden for hypnoterapien, så jeg kunne - og kunne forstå - så meget som muligt. Derudover tog jeg også uddannelse som show- og gadehypnotisør for også at forstå alt det, jeg tidligere havde undret mig over, når jeg havde set hypnose på tv.
Min første klient var en kvinde med PTSD. Efter ca. 90 minutter var hun som forvandlet. Hun kunne igen gå i butikker og handle uden at blive ramt af angst, og ved hendes følgende møde ved psykiateren blev hun afsluttet i forløb der.
Det er dybt rørende, og jeg føler mig meget priviligeret, når jeg får lov at være vidne til de forandringer, der sker, når et menneske er kommet til mig og har besluttet sig til at have det godt nu.
For det er dét, der skal til. En beslutning. Jeg kan ikke få nogen til noget, uden at de selv har valgt at skabe en ændring. Jeg ser mig selv som en katalysator i samspillet med en klient. Jeg er dén, der sætter ændringen i gang uden selv at være en del af ændringen.
Det fascinerer mig også, hvor nænsom processen med ændringen er med hypnoterapi. Selvom det er meget alvorlige problemer, klienter kommer med, så foregår løsningen af problemet på en måde, hvor klienten aldrig skal "træde ind" i problemet under sessionen.

"I stedet for at arbejde imod mig selv, har jeg nu fundet vejen til at arbejde for mig selv og mine styrker, med fokus på hvad jeg kan og vil, og at jeg godt kan.
Jeg har fået en selvindsigt i, hvordan jeg bedst er mig.
Det havde ikke været muligt uden Thorbjørns hjælp."
"Jeanette"
Hej igen. Det går rigtig godt. Jeg er glad og positiv og skal møde en ny ven på fredag som virker rigtig sød. Det er et helt nyt liv for mig.
Og i dag var jeg med min datter ude ved min ex-mand og hente noget træ og værktøj.
Vi kunne stå og snakke sammen alle 3 og det påvirkede mig ikke på nogen måde.
"Lotte"
"Tusinde tak, du har givet mig et nyt liv.
Og jeg har været ved psykiater for sidste gang. Hun var meget overrasket over at se, hvordan jeg havde det nu.
Så nu begynder den lange udtrapning af medicin.
Hun har fået din hjemmeside og vil give den videre til andre."
"Ditte"


